Hvem er Rodebutikken?

Om Rodebutikken:

Frøken Rodebutik er 23 år, og bosat på Nørrebro, København, tidligere tilflyttet fra Outlaw Husum.
Jeg er ingen trendsetter. Ingen modeguru eller fashionspotter. Jeg er hende på gaden i str. 38, med en nettopose på styret og uden styr på noget. Jeg spiser is når jeg er ked af det (den store bøtte, ja), og har en regel om, at det er ok at indtage kalorier på alle de dage der ender på g. Med andre ord sulter jeg mig ikke (ihvertfald kun når jeg får slankeflip. Og det holder alligevel ikke mere end et par dage), jeg køber det jeg synes er pænt, ting som skinner og ting som er lyserøde. Jeg accepterer at jeg har hofter (de fleste dage i hvert fald), og nyder at se sund og glad ud. 
Og bevares - jeg brokker mig (for det skal man), men jeg er inderst inde bare glad for at være mig, og accepterer (de fleste dage) min røv, der både kan agere cykelstativ og anretterbord, og nyder min mave der gynger med når jeg udfolder mine talenter på lagnerne. 

Så hvis du forventer high street fashion og designertips som man på SU alligevel ikke på nogen måde i dette liv kan komme i nærheden af, så må du nok google videre. Men er du til tips om H&M-udsalg, byens bedste Kina-mad, historier fra en hverdag, og en enkelt snak om mænd eller to, så sæt dig endelig godt tilrette. 
For det er der masser af her. 

// Rodebutikken

Rodebutikkens læsere har spurgt:

1.    Hvor kender du Handy fra?

Handy gik på mit gymnasium, samme årgang, men en anden klasse. Vi mødte hinanden et par måneder inde i 1.g, da vi begge havde musik, og derfor skulle arrangere skolens efterårskoncert sammen. Han spillede trommer og jeg skulle synge, og vi havde gået og skævet til hinanden i ugerne op til koncerten. Min veninde havde opsnuset hans navn siden jeg ikke selv turde spørge (Hurra for togskinner og minus på selvtillidskontoen), og på aftenen for selve koncerten stod min veninde og jeg og hang på gangen mens de andre stillede instrumenter og udstyr op. Handy var i gang med at flytte på instrumenter, og gjorde sig meget umage for at gå forbi os hele tiden – jeg husker, at han rent faktisk hente sine trommestikker EN ad gangen for (formoder jeg) at kunne gå forbi os to gange. Han asede og masede med opstillingen, og min veninde sukkede og så på mig: ”Din fyr er vel nok en Handyman”. Jeg benægtede selvfølgelig at jeg overhovedet synes han var sød og at jeg i øvrigt slet ikke havde lagt mærke til ham. Men kælenavnet hang ved da jeg, en af de første gange vi talte sammen, kom til at kalde ham ”Handy”, og det har jeg faktisk kaldt ham siden.

Resten af historien er jo sådan set også essentiel, men den kan I få hvis I ønsker.

2.    Hvorfor ville du på date med Handy når du havde en kæreste?

Da Handy spurgte om jeg ville med ud, var jeg faktisk i tvivl om hans motiver. Jeg havde altid før sagt nej til hans (efterhånden mange) invitationer gennem mit og min x’s forhold, men da jeg endelig fik mulighed for at sige ja med god samvittighed (for mig selv i det mindste), kunne jeg ikke modstå. Desuden tænkte jeg, at hvis han havde en kæreste, så skulle det i hvert fald være slut før vi eventuelt gik videre end 1. Date.

3.    Ville du helst ALTID have en af de der irriterende popcornflager siddende mellem tænderne, eller ALTID have en bussemand siddende på kinden?

Et meget svært dilemma. Men jeg tror dog jeg ville vælge popcornflagen. Bussemandsalternativet er simpelthen for klammo.

4.    Har du under dit forhold til S, haft ham i tankerne som en seriøs mulig kæreste?

Jeg er den romantiske type, som altid på ét eller andet tidspunkt I forbindelse med mine mandlige bekendtskaber, forstiller mig den klassiske bryllupsscene, og prøver at sætte fyrens hoved på manden ved alteret, hvis jeg på nogen made tror at det kunne blive til mere. Ligeledes sætter jeg mit fornavn sammen med hans efternavn – baaaare lige for at smage på lyden af det, og for at vurdere om de passer sammen. Det er fjollet, men jeg kan simpelthen ikke lade være.

Og ja, jeg har gjort det med S – vi talte meget sammen før alt det der skete, og jeg lærte ham godt at kende. Og jeg kunne lide hvad jeg så. Dog ændrede alt det med NZ og vores sexkapader hele illusionen, og jeg tror vi begge blev helt klar over, at vi nok ikke rigtig passer sammen.

5.    Synes du selv, at du er en pæn, smuk eller attraktiv kvinde? Eller hvordan ser du dig selv? Og hvordan ser andre dig (hvad du selv tror, og hvad folk har sagt om dig)?

Jeg tror jeg er meget typisk kvinde på dét punkt, uden at vide hvad alle andre kvinder tænker. Jeg har både gode og dårlige dage, men synes generelt godt om mig selv.

Når jeg er alene, og typisk når jeg plejer mig selv eller duller mig op, kan jeg sagtens betragte mig selv og føle mig både utrolig smuk, sexet og sensuel.

Jeg ved naturligvis ikke hvad andre synes, og når jeg er ude, kan jeg tit blive ramt af mindreværd over mit udseende. Det betyder meget for mig om andre synes jeg er smuk – eller bare køn. Mænd finder mig ofte betagende og jeg får tilpas mandlig opmærksomhed, men det betyder faktisk langt mere for mig, om kvinderne synes jeg er smuk. Jeg stoler ikke på mænd i dén henseende – de kan jo alle sige man er smuk. Kvinder er anderledes, og det er ofte langt sværere at få et kompliment af en kvinde. Derfor værdsætter jeg disse langt højere, og håber indeni, at mine veninder og kvinder i øvrigt, synes jeg er en køn pige, og turde lade mig det vide, hvis de synes det.

6.    Hvad studerer du?

Jeg læste en bachelor finansielle forretninger, med speciale i ejendomshandel.  Pænt langt, fancy ord, og som får det til at lyde (formoder jeg) dræbende kedeligt. Det var det også noget af tiden, men så druknedes det i procenter, hor og musik. Det er da ok, ik’? Nu laver jeg faktisk ikke rigtig noget, da CBS er nogle hundehoveder der ikke vil lukke nogen ind, med mindre man har 13 i snit eller en far der er direktør i noget ala Vestas eller Ecco. 

7.    Hvordan er din tøjstil og hvilke yndlingsmærker har du?

Jeg vil betegne min tøjstil som klassisk og feminin. Jeg holder af kjoler, stilletter, blazere, blonder og feminine farver. Samtidig er jeg nok lidt mærket af mit job i banken, så jeg klæder mig nok ofte meget typisk for en kvinde ansat i den finansielle sektor – sort og hvidt, klassisk, rene linier og stilletter.

Mine yndlingsmærker er typiske high street brands, til billige penge. H&M, Topshop, Vila, Pieces, Gina Tricot osv. Dog ville jeg, hvis pengene var til det, nyde at gå i mærker som eksempelvis Karen Millen og Malene Birger. Desuden er jeg en Louis-pige, og forguder min speedy 30 taske jeg fik i julegave for 2 år siden af min ekskæreste – han fik trykt mine initialer i guld på den ene rem, og det gør tasken lidt mere speciel, og helt min egen.

8.    Har du nogle mærkelige vaner mht. Mad, tanker eller reaktioner?

Hmm, det har jeg faktisk ikke lige tænkt over. Jeg taler meget med mig selv oveni hovedet – er det mærkeligt? Det er mest sådan en slags argumentation mellem mig og mig, om alle mulige underlige ting. Købe mad eller lave mad? Løbetur nu eller i morgen? Shoppe eller ikke shoppe? Men det gør alle vist. Jeg kan bare sagtens decideret skændes med mig selv. Det er nok lidt underligt.

Desuden elsker jeg som før skrevet yoghurt – men kan ikke klare lugten. Så må ikke lugte til det – ellers kan jeg ikke spise det færdigt.

Desuden kan jeg ikke lide: Lakrids, risengrød, lasagne, sodavand, mælk og smør. Hvilket jeg ofte har fået at vide, er ret unormalt.

9.    Et billede af mig selv

Den er straks værre. Men I kan få et bagfra, fra min mors begravelsesdag.

10. Hvad skete der med NZ? Snakker I stadig sammen?

Altså. Jeg smadrede jo det der glasmonster han havde givet mig. Men da jeg fandt ud af, at man som privatperson (tsssk!) ikke kan sende post med ”modtager betaler portoen”, fik jeg den aldrig sendt afsted. Hvad er det også for noget, at man ikke kan det?! Det er garanteret en mand der har siddet derinde på postkontoret og gnedet sig i hænderne og tænkt: ”Nu redder jeg for al fremtid alle mine med-hankønsidioter, og sikrer mig, at alle skumle planer fra de kvinder der fremover vil blive røvrendt, bliver forpurret. Hæhæhæh”. Idiot. Nå, men det skete ikke, så jeg nøjedes med at glo olmt på æsken i nogle dage, vedlagde en seddel hvor der stod ”KLAPHAT” (det er sådan et godt ord), og gemte den derefter et eller andet sted. Og det sted kan jag faktisk ikke huske nu, så falder nok ud engang, når jeg vender lejligheden på hovedet. Back to topic: Så jeg har faktisk ikke talt med ham siden. Han skrev så da han hørte om min mor, at han var åååh så ked af det, og jaaah han havde jo nok været lidt dum, men jeg kunne aaaaltid komme til ham. Det er fint, kammerat. Hyg du bare videre i helvedes forgård hvor du kommer fra. Bum.

11. Hvor mange sko rummer din skosamling

Jeg tror jeg har ca. 50 par – jeg har dog lige smidt tre par støvler ud, der nærmest var ved at gå i opløsning. Damn you, vejsalt! (At jeg forinden havde købt tre par sko på udsalg, taler vi ikke om).

12. Hører du Coldplay?

Ja, det gør jeg – jeg hører dog også Bullerfnis, Bøllebob og Disney hits -og  Birthe Kjær har også med tiden sneget sig ind i mit Itunesbibliotek. Så jeg er virkelig ingen pålidelig kilde, og skal virkelig ikke tages seriøst når det kommer til musik. Mit itunes er en form for musikkens kirkegård og skraldespand. Her kommer alt det dårlige musik hen for at dø, og alt det andre hader, det spiller jeg på livet løs. Min samling tæller dog også the Doors, Dúné, MJ, Tiesto og Jack Johnson, hvilket jeg vil vove at påstå, som lidt mere normalt. (Det er bare for at kamuflere alt det ringe og det virkelig ringe musik, som ellers fylder 80% af indholdet. Men hva faen. Jeg går amok til ”knalde-Kalle” og ”Knaldrøde Gummibåd”, and I like it).

13. Hvad hedder du til fornavn?

Mit navn ville nok hjælpe en del med at ”afsløre” mig, da mit navn er lidt specielt. Ikke at man ikke har hørt det før, men det er heller ikke et ”Søren-og-Mette”-navn. Ikke at der er noget galt med det, i øvrigt. Jeg har ofte hele vejen gennem min barndom bandet mit navn langt væk, da jeg ALTID har skulle stave det, og dybt misundet alle Anna’erne og Stine’rne.

14. Hvor er du vokset op henne?

Jeg er født og opvokset i Gladsaxe/Søborg – en forstad til København, og gået på privatskole i samme kommune. Da mine forældre blev skilt i 2000, flyttede jeg med min mor ind i en lille lejlighed et andet sted i kommunen, og da hun mødte sin mand nummer 2, flyttede vi på landet i et kæmpe hus. Her nåede jeg aldrig rigtig at falde til, men gik i gymnasiet her. Jeg flyttede dog hjemmefra 6 dage efter jeg fik min hue, og var kun tilbage få gange i huset, efter dette.

15. Hvilket gymnasium gik du på?

Jeg gik på Stenløse Gymnasium før det kom til at hedde ”Egedal Gymnasium”. Jeg læste Biologi, Matematik og Kemi. (Hej Nørd).

16. Hvornår skal Nynne, Lullie & Rodebutikken drikke Cocktails?

SNART! ( Tak til søde Lullie for spørgsmålet)

17. Hvordan vil du beskrive din familie og din barndom?

Jeg husker det meste af min barndom som tryg, glad og lykkelig. Selvfølgelig var der bump på vejen i form af min brors handicap, mine forældres skilsmisse og senere min mors sygdom og meget dårlige 2. Ægteskab – men mine forældre har været gode til at dele ud af deres kærlighed, og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er elsket og værdsat.

18.  Hvem var din første kæreste?

Min første kæreste. Uh. Vi gik i 8. Klasse, i hver vores klasse. Og faktisk husker jeg ikke rigtig hvordan jeg fik øjnene op for ham. Jeg tror faktisk at jeg må indrømme, at det var mere en tilfældighed fremfor egentlig kærlighed/forelskelse til at starte med. Men han inviterede mig hjem til sig, til hygge på værelset og sin mors spaghetti med kødsovs, og jeg endte med at overskride min spærretid. Jeg skulle have været hjemme klokken 8, og da klokken var fem minutter over 8, ringede min mor og gav mig en skideballe og beordrede mig hjem med det samme. Hun nåede dog lige at spørge hvem jeg var hos, og da hun spurgte om vi var kærester eller hvad, svarede jeg bare ja. Lidt i panik måske, men sådan blev det, og så var vi kærester. Vi var faktisk kærester i knap et år, hvilket er meget i et 14-årigt teenageliv.

Vi taler stadig sammen, og er ret gode venner i dag.

19. Hvad skete der egentlig med X’en?

Åh ja, hvad skete der. Altså. Det havde jo gået skævt i et godt stykke tid, og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg måske kiggede lidt for meget på andre mænd når jeg var ude. 

Og så var der jo noget med en datingprofil (en han havde oprettet, og som jeg opdagede), mit temperament, et telefonopkald og slut. Jeg havde som sagt længe været i tvivl om jeg skulle gå eller ej, så i virkeligheden havde jeg nok ventet på en situation som denne, som kunne få mig til at tage springet. Vi havde trods alt været kærester i 5 år, boet sammen og været hinandens absolut et og alt, og jeg havde svært ved at gå. Jeg holdt jo stadig af ham, og trygheden var jo også rar at have. Men da jeg opdagede at han havde en datingprofil, så tænkte jeg, at livet var for kort, og jeg skred.

20. Hvad døde mor af?

Jamen vi ved det faktisk ikke. Hun havde ikke været syg (mere end hun plejer i hvert fald. Men det var jo psykisk), så det kom helt og aldeles uventet. Hun havde længe i perioder haft problemer med maven, men intet der gav anledning til større bekymring hos mig. Hun er blevet obduceret, og vi går nu og venter på et eventuelt svar. Det er jo ikke sikkert de finder en grund. Men jeg håber det. Det ville give en form for afklaring og afslutning. Men svaret kommer først om ca. 8 uger, så der er lang ventetid..

21. Hvor gammel blev mor?

Min mor blev 48 år gammel. Stenen er lige blevet færdig. Se lige:

22. Bedsterne – er det på fars eller mors side?

Bedsterne er på min mors side - men det er nok efterhånden tydeligt efter al det der vrøvl med regningen.

23. Hvilken tøjsstørrelse bruger Rodebutikken?

Uha det svinger. Alt efter type tøj, tid på måneden, mærker der vælger at krympe størrelserne (jo de gør, og jeg gider ikke diskutere det! Det er IKKE mig der bliver større. Basta). 

Meeen som udgangspunkt er jeg en helt almindelig sund dansk str. 38-pige, med lidt for meget på lårene, en lidt for stor trang til chokolade, men med alt for lidt rygrad til for alvor at begynde at gøre noget ved det. Men jeg har tænkt mig at melde mig ind i Fitnessworld. Igen. Imorgen. Eller. SNART! Når jeg lige har spist den her muffin.

24. Er Rodebutikkens forældre skilt?

Jep de er skilt - det fik jeg vist også svaret på tidligere. De blev skilt i 2001/2002, og både min mor og far fandt nye kærester. Min far er stadig kærester med sin dame siden dengang, men de opfører sig som små børn. De forsøger nu for 3. gang (no kidding) at bo sammen. De er flyttet sammen og flyttet fra hinanden 2 gange før, så det er begyndt at blive fast rutine at flytte ting og sager frem og tilbage, i vores familie. Og jeg har jo også træning - 4 flytninger på 2 år. Så nu holder jeg altså lige et lidt mere permanent pitstop her i Husum (med mindre en af jer liiige står med en lækker lejlighed i København, I ikke ved, hvad I skal bruge til).

25. Er der nogen der ved at Rodebutikken har sin blog? – Hvis nej, hvordan holder jeg det så hemmeligt?

Ingen af de omtalte mænd (Gudskelov!) ved noget om bloggen. Et par veninder følger med, og en enkelt arbejdskollega (er ikke nær så slemt som det lyder - hun er skøn), som selv fandt frem til bloggen uden min hjælp. Desuden har jeg på det sidste haft en lille fornemmelse af, at min papsøster på 15 har fundet min blog - så hvis hun har må hun da godt lige give en lyd (Jeg lover ikke at ændre indholdet, hvis hun nu skulle følge med. Unge piger har godt af at høre sandheden. Om mænd. Og livet. Og alt det indimellem. Intet rosenrødt her. Bare livet, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med en klassiker fra Pølsevognen: En krasser med det hele.) 

Og hvordan holder jeg det hemmeligt? Tja, jeg siger det bare ikke til nogen. Faktisk. 

Og det var sådan set det. Spørg endelig hvis I vil vide mere. 

// Rodebutikken