Afdelinger i Rodebutikken

fredag den 12. april 2013

Lidt hjælp, tak?

Okay så. Kan godt lidt se hvad Nørrebro-læge mener. Er muligvis lidt ved siden af mig selv. Brugte omkring 5 minutter igår på at forsøge at låse mig ind i min underbos lejlighed. Uden at opdage det før jeg hørte skridt bag døren.
Og så gik min tankestrøm cirka sådan her, fordelt på omkring 20 milisekunder:

1. Fuck! Der er nogen inde i min lejlighed!

2. Fuck! Låste jeg ikke døren eller hvad?

3. Jamen hvorfor fanden kan jeg så ikke få lortet op nu?

4. Den plejer sgu da heller ikke at være så beskidt...

5. Og hvis er sko er det dér?

6.... Er det en meget høflig tyv/voldtægtsforbryder/rocker/psykopat, der lige tager skoene af, inden han river mig i terninger?

7. FUCK! Jeg hedder da ikke H. Rashid! Dammit! Det er ikke min lejlighed! 

Klip til Rodebutikken der i panisk tre-spring kæmper sig op ad trappen til 2. sal, i et virvar af nettoposer, overtøj, nøgler og løs hud.

Kastede mig James Bond-agtigt ind i egen lejlighed, og stod de næste 30 sekunder med øjet halvt ude gennem dørspionen for at sikre at jeg ikke var blevet opdaget. Skete ingenting.

For helvede. Er jeg virkelig så langt ude at jeg ikke engang kan finde mit eget hjem nu?!

Jeg smutter. Må i Flügger og hente noget maling, så jeg kan male min dør orange. Eller neongul. Sammen med mine nøgler, pung, vanter, cykel, termokop og tandbørste.

Dammit.

// Over and Out

15 kommentarer:

  1. Ha! Det er altid min frygt. Når altid, at tænke 'åh,nej', når jeg pga. fumlefingre i kan få min dør op. Har dog boet det samme sted de sidste 7 år, og har aldrig gået forkert.. men men, stoler åbenbart ikke på mig selv i den retning.

    Godt, at du fandt hjem!

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig dumt. Håber du altid vil finde den rigtige dør. Går nærmest kun ud på ninjamåden nu, af ren skam!

      Slet
  2. Du er FANTASTISK! Haha, jeg DØR af grin! Din blog sniger sig længere og længere og ad min yndlingsliste!

    Rigtig god weekend søde Rodebutik :-)

    /Maria

    SvarSlet
  3. I LOVE IT!!!!!!!!!!!!!
    Tak, det løftede humøret :-) Rart at vide andre også kan begå den fejl :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for. HAHA og særligt glad for at jeg ikke er den eneste!

      Slet
  4. Det har jeg også prøvet :-)

    SvarSlet
  5. Den tidligere ejer af min lejlighed havde god stil på det punkt. Hun smækkede et meget anderledes dørhåndtag på - nu kan jeg altid finde hjem.. Også når jeg er fuld (hvor jeg ofte er overbevist om, at min lejlighed er blevet flyttet et par etager højere op)..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smart! Måske man skulle efterligne dén ide?

      Slet
  6. HAHAHAHAHA! Genitalt billede med øjet hængende ude som spion ;)

    SvarSlet
  7. Jesus hvor din blog altså bare minder mig om Nynne eller bridget Jones dagbog. Haha, elsker den virkelig, er inde og tjekke den et par gange om dagen ;)

    SvarSlet
  8. Haha.. det har jeg også gjort engang. Det er SÅ nederen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er det virkelig. Gør det ALDRIG mere (håber jeg).

      Slet