Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 30. august 2011

Så er trangen stillet..

... for at se på døde mennesker. Og:
 - Nej, jeg er ikke blevet nekrofil
 - Nej, jeg har ikke slået nogen ned
 - Og til jer der troede at trangen var trang til noget helt andet, som vi ofte er inde på her i rodebutikken, så må jeg desværre skuffe jer. Denne trang er stadig ikke stillet. Desværre. (Og til de langsomme er det sex-trang vi taler om. Der er nu gået så lang tid, at abstinenserne er forsvundet. Når jeg når til accept-fasen, så lov at slå mig ned, og send en luder med a-post. Mandlig. Brune øjne. Tak.)

Nå, tilbage til trangen. Som blev stillet. At se på døde mennesker. For det er nemlig lige præcis det jeg har brugt min fri-tirsdag på, blandt andre, mindre kontroversielle og mere hverdagsagtige ting.
Jeg var inde og se det omtalte "Body Worlds" på experimentariet med min bror idag. Og få stillet trangen til at blive konfronteret med de ting som ellers ofte anses som tabu/forargelige/ulækre eller bare skræmmende. For jer der ikke kender til udstillingen, så består den af mennesker som har doneret deres krop til videnskab, og har fået plastificeret deres legeme. Det var faktisk meget interessant.
1. Fordi man, uanset om man kan styre trangen til at se på eller ej, altid drages af død eller ulykke. Og der er forskel på at stille sig op og se på en stakkels cyklist der har været under en kæmpe lastbil, og at se på udstillinger som denne. Jeg kunne selv mærke tilfredsstillelsen af at blive konfronteret med noget, man ellers enten ser som tabu, eller er bange for. Frivilligt at få det smækket lige i femøren, hvor sårbar man er, og at døden er uundgåelig. Ikke fordi jeg siger at der er folk der tror den ikke er det. (jo de religiøse, okay, but you get my point). Men fordi vi ofte skubber det fra os, fortrænger det eller simpelthen går i en form for benægtelse. Og nu var den der, lige i mit ansigt.
Og nu siger jeg ikke at udstillingen var et billede af ulykkelige skæbner. Men de var unægteligt døde. Og afpillede. Og tvang mig til at tage stilling til, hvordan jeg ville vælge at se på det.

2. Det var super spændende at se, hvad der gemmer sig lige under ens egen hud. Og fordi jeg for alvor blev klar over hvilket under kroppen er (point til op-med-humøret-og-vær-glad-for-livet-kontoen). Kliché, jeg ved det godt - ikke desto mindre er det rigtigt. Og hold op hvor er jeg stolt af at jeg behandler den godt.

3. I sammenhæng med ovenstående - endnu en gang har fået bekræftet mig selv i, at det er okay at være stolt over at man behandler sin krop godt (i store træk - drikker for meget. Men jeg bilder mig selv ind at det er forbigående. Min teenagefase er bare lidt længere end gennemsnittets) Jeg så rygerlunger, fedtlever og slidgigt forårsaget af overbelastning pga. fedme. Men jeg ryger ikke, jeg dyrker motion og spiser sundt. Og det er fanme okay at blære sig med! For det er der så mange andre der ikke gør. Og medier, og samfundet generelt, forsøger at presse dén holdning ned over mig, at jeg skal have ondt af dem. "Årh, se gitte 54 år, hun vejer 150 kilo, fordi hun er ked af sit liv, og derfor overspiser og ryger 2 pakker smøger om dagen" Why the f**k should I care? Undskyld for mit sprogbrug, men jeg er ikke ked af min markante holdning. For i mine øjne er det sørme Gittes egen skyld, og hvis hun er så utilfreds: Så rejs dig op og gør noget ved det! Som der stod på et go-card i fitness-centret (og som i øvrigt hænger på min væg nu): "Luk munden og let røven!" NETOP. Og ja, jeg har også tidligere stille stemmet i, når veninderne brokkede sig over vægten, for hvem har ikke ønsket sig et par kilo lettere en gang eller to. Men så sagde NZ faktisk hvad der fik dem til at lukke munden, og om ikke de andre, så mig op af stolen og igang med træningen: "Hvorfor gør I så ikke bare noget ved det?" Jeg kunne ikke være mere enig.

Så få fingeren ud, lev dit liv, og stop med at have ondt af dig selv.

For lige om lidt er det alligevel slut. Om du tør se det i øjnene eller ej.

// Over and out - Der trods det lidt stærke indlæg, har haft en super god dag, indeholdende både IKEA (købte kun en potteplante. Lorte-eksen ødelagde lige købelysten ved at gøre mig opmærksom på at jeg skylder ham 3600 kr. Røv. Men potteplanten var nu også pæn.), min allerførste bank-indbetaling på posthuset, OG god-samvittighedsgivende cykeltur, husum-experimentarium tur-retur. I regnvejr.


Body Worlds-udstilligen, Experimentarium, udstilles til og med d. 4. september 2011.

mandag den 29. august 2011

Just another day..

.. in Paradise. Hvor ondt jeg end kan have af mig selv (tit) så er der altid nogen, der har det værre. Jeg så lige det sidste af den der Afrika-indsamling i lørdags, efter brylluppet. Sikke da nogle billeder. Så nu bliver jeg helt kliché-agtig, og siger: Hold op hvor har jeg meget at være glad for. Og i forlængelse heraf, kom jeg til at tænke - Jeg har så meget, men husker jeg at værdsætte det? Eller bare værsætte det nok? Næ. Så nu er jeg gået i intensiv Nyd-dit-liv-bootcamp. Og det starter okay ud. Igår nød jeg at min mor har fået det lidt bedre, at jeg er ung og rask, at jeg har et sted at bo, mad at spise og tøj på kroppen. Optur. Det gjorde faktisk noget ved humøret, lige at stoppe op og se sig omkring, og opdage alle de fede ting man faktisk er omgivet af, materielle som åndelige. Mmm dejligt at være til.

Bryllup + velkommen-til-DK-gathering gik godt. Min kusine var faktisk rar at tale med, og fredag gik hen og blev helt hyggelig.
Brylluppet tilgengæld, var godt nok underligt. Bruden var iført cremefarvet, knælang blondekjole, og dertilhørende små sorte sko; endda med en lille hæl. Dog ingen make-up. Det ville også have været over stregen. Det er klart.
Men det underlige var nu ikke brudens påklædning - det var hele fest-opsætningen. Der var ingen chips eller noget da vi kom til frokosttid - og jeg var altså sulten. Minus nummer 1 i bogen. Og sådan forsatte det ellers bare. Det var inkarneret suppe-steg-is tema (hold nu op med det. Konceptet er dødt.), og der var bare ikke nok mad! Kødet var gråt, og sovsen var hældt op i en bowle, med tilhørende motherf**ker af en suppeske til at øse med?? Og der var ikke bryllupskage eller noget andet, der indikerede at vi var til bryllup. Og nu vil jeg ikke lyde snobbet, for jeg forventer da ikke at de disker op med Noma-standarder, men de er rimeligt godt ved muffen, og har råd til at holde en ordentlig fest. Og så endda et bryllup. Godt nok hans nummer 2. Men alligevel.

Nok om det.
Jeg sad lige imorges og hyggede på face da jeg ikke kunne sove, og læste min og NZ's tråd igennem. Og han er altså sød. Jeg blev faktisk overrasket over hvor mange søde ting han faktisk har skrevet, uden at jeg égentlig har lagt mærke til det. Hmm.. Han må godt komme hjem snart.. Eller bare kunne skype. Han er på roadtrip i to uger gennem NZ, så der går laaang tid før jeg kan nyde synet af ham igen. Dog har han skrevet at jeg bare kan skrive/ringe til hans new zealandske nummer - den har han på sig hele tiden, og så sku han nok svare. Årh.

Jeg vil smutte tilbage til arbejdet, mens mine tanker er:

- Hos min mutti - Besøgte hende igår. Men hun er allerede i fuld gang med at socialisere sig med Poul og de andre, så hun havde nærmest for travlt til at tale med mig. Vi hyggede dog, og jeg lakerede hendes negle mens vi talte om løst og fast.

- Hos IKEA - jeg går og tæller minutterne til lønnen går ind, og jeg kan komme ud og voldrippe alle hylderne for lys og tæpper, puder og vaser. Det koster jo alligevel kun 19 kroner alt sammen! ( I store træk)

- Hos NZ - Hold da op hvor jeg bare savner ham, på sådan en regnvåd mandag.

// Over and out - fra hende der i øvrigt var mega blog-kreativ igår, og nu har fået faner med de samlede musthaves, og samlede luksusting til lejligheden som jeg har lagt op gennem min blogs korte levetid. Er lidt stolt.

fredag den 26. august 2011

Pest eller kolera...

.. Hvad skal man vælge? Sådan har jeg det lidt. Valget. Det er det jeg taler om. Som de vælger at holde på min fødselsdag, sku! Jaja da. Så nu går den vilde jagt efter stemmer. Valgplakater skyder op som padehatte, og Helle sidder sikkert derinde på borgen nu, og gnider sig i sine små fedtede hænder og et smil på det åh så anti-appellerende ansigt. Jeg kan ikke li' hende. Så er det sagt. Men på den anden side så er Lars også bare en forskræmt lille mand - Og hvad er der så tilbage?
Nok om det. Jeg er allerede træt af det.

Jeg skal til min kusines "Velkommen til Danmark"-kom-sammen i aften. Prøv at spørge om jeg gider. Hun bor i Australien, og jeg har set hende 5-6 gange i mit liv. Tops. Og jeg er så træt at jeg kunne flå en kanin, bare for at ligge på skindet (sorry, eventuelle dyre-elskere. Jeg kan bare ikke med dyr. Og de kan ikke med mig. Jeg bliver altid bidt, stukket, revet eller kradset. Så dyr, not my thing. Med mindre det er en rabbit, og den kan vibrere. Så kan vi tale om det.)
Anyways, så ved jeg ikke lige hvorfor jeg skulle stå klar med flag og frikadeller og være parat til at sige: "Oh so good to see you" og "I missed you so much!" Gu har jeg da ej savnet hende, og hun har ikke savnet mig. Slut. Så kan ikke rigtig se pointen. Men det kan min far. Og insisterer på at jeg skal med, og være familie-social. Hold da op. Vi skal også til bryllup imorgen med hele den pukkelryggede ( En af mine onkler skal giftes. Igen.) Så i min optik er det lige lovlig meget familie for én weekend.
Kan man fake en akut opstået influenza? Som er gået over til imorgen? For jeg skal altså ikke gå glip af bryllup. Trods alt. Skal stå og fnise nede bagved sammen med min anden onkel. Af brudeparret, som jeg virkelig glæder mig til at se. Bruden har aldrig nogensinde brugt make-up (Ja, det er altså en nødvendighed i min verden, når man er så grim som hun er. Sorry to say. Men det er hun altså.) og går i fodformede, og har ryger-tænder. Vi har væddet om, om hun har de fodformede på imorgen. Og om hun bærer hvidt. Jeg er spændt på udfaldet.

Udover det så sidder jeg bare på arbejdet og hygger - Her er absolut ingenting at lave, så vi snakker, og hygger, og ser tv2 news, hvor Pia K på nuværende tidspunkt, toner frem i al sin vælde. Hun ser træt ud. Er det hårdt, Pia? Sådan at hapse efterløn, sætte grænser for hvem man må forelske sig i, sætte pigtråd om landet og fylde skolerne op til bristepunktet? Gå hjem og tag en lur. En lang en.

Nå, jeg må hellere videre med at lave ingenting. Det skal jo også passes. Måske kommer der snart et nyt indlæg et andet sted i cyber? Tjekker lige. Igen.

// Over and out

torsdag den 25. august 2011

Lidt af det hele..

Allerførst:

Er F**KING træt af folk der:

- Kører for stærkt. Det er ikke for at være helgen eller noget. Men det er fanme for dumt at fræse ned af en villavej med 90 km/t. Så undertegnede var ved at havne under omtalte køretøj. Og så en skoda. Altså. Come on.

- stiller sig op og glor, når andre folk er kommet til skade. Jamen hvad er det for en syg verden vi lever i?! "Ej er der en der bløder fra kraniet, og har knogler stikkende ud? FEDT, tænd for kameraet!" "Skal vi hjælpe?" "neeej, lad os bare stå og se på, jeg skal satme da ikke have ødelagt mine fine sko ved at soppe rundt i den efterhånden ret store blodpøl".

- derefter omtaler ovenstående, med julelys i øjene og levende beretninger om tid og sted. Jamen, I shit you not, min ret så kedelige, kommunefarvede page af en kontormus til kollega fortalte vidt og bredt om et uheld, "Der var sket lige her uden for vinduet! Hun kunne stå og se det hele!" Sygt, siger jeg jer. SYGT.

- er så mega egoistiske og ikke kan se ud over deres egen lille fede, bebumsede næse, og overkomme at man ikke er i det bedste humør, når ens mor, trods alt, ligger på psyk. Ja, X det er ham jeg taler om. Lille røvhul. ØV hvor er jeg sur. I behøver ikke historien. Det korte af det lange er bare, at han blev sur, og kaldte MIG ego, fordi JEG ikke lige var lallende glad da han ringede. Røv.

Puha. Det var rart at få ud. Nu kan jeg trække vejret igen. Nu tror jeg at jeg vil være lidt ligeglad med det hele, og tage mig en morfar på sofaen inden jeg skal ind til min veninde til kage og te senere.

I øvrigt, så skypede jeg med NZ igår. Han vendte lige på en tallerken, efter min irritation over ikke at få lidt mere søde beskeder (eller bare beskeder i det hele taget), var begyndt at kunne ses i mine, og jeg desuden fortalte om min mor. Så skrev han at jeg bare skulle sige et tidspunkt jeg kunne skype på, og jeg skulle ikke tænke på hvad klokken var hos ham - han ville bare sætte vækkeuret. Det er da meget sødt. Og så skypede vi ellers i en times tid, og han fik fyret et pænt læs komplimenter af. Så nu er rodebutikken glad for NZ igen. Det var alligevel rart at se ham og lytte til hans sprøde stemme. Mmm.

// Over and out

mandag den 22. august 2011

Mama gone crazy..

.. Ej det er måske lidt hårdt sagt. Ikke desto mindre er det sandheden. Min mutti er blevet indlagt på Psyk. Nå. Og hvad skal man så sige til det? Ikke så meget. Der er i grunden ikke så meget at sige. Damen hører stemmer og vil ikke spise. Ergo så er der altså brug for assistance til Mother Mess Botique. Så der er hun altså nu. Og det er en god ting. Har længe været bekymret for hende, og nu er der nogen der tager sig af hende, måler hendes blodtryk og udfylder skemaer og serverer saftevand. Så jeg er tryg ved beslutningen, selvom man da stadig er lidt ked ved at ens mor behøver den slags hjælp. Men uanset hvad er jeg stolt af hende og elsker hende, og synes hun er sej. Hun har heller ikke haft det let. Hun har en søn der er tosse og en datter der er et rod. Og trods alt fungerer vi begge da nogenlunde. I'll give her the credit.
Og så nok om det.

Dagen er gået med at læse IKEA-katalog og spise småkager på arbejdet, indtil Chefen indså at jeg overhovedet ikke kunne fungere (og måske lidt tvivlede på om det var mig der burde indlægges) og sendte mig afsted til Ballerup Psykiatriske afdeling (for at besøge min mor altså - ikke for at jeg kunne indlægge mig selv, selvom det fanme engang imellem kunne være fristende, bare at lægge sig i fosterstilling på en stue, og vente på at der kommer en og stryger en over håret og giver et ordentlig skud lykkemedicin)

Anyways, så tog jeg ud og besøgte min mutti, hilste på en patient der hed Paul, som var den mest maniodepressive autist-lignende vinduespudser (for det var han) jeg nogensinde har mødt, og som havde specialiseret sig i at huske ugedage, således at han udfra min fødselsdato kunne fortælle hvilken ugedag jeg var født. Ret sejt. Han kunne også min brors. Og mors. Og alle de andre der sad i kaffestuen's. Plus at han kunne alle amerikanske præsidenter fra år 1900. Flink fyr.

Og da jeg havde sagt farvel til Paul, Mutti, Sveske (?! Det ville hun altså kaldes. Jeg elsker psyk. Lige så rodet som inde i mit hoved) og William- en meget sentimental digt-skrivende neger (Han nåede at skrive to mens jeg var der. Om drømme. Og regnorme. Kunne bedst lide det sidste), så smuttede jeg hjem.

Underligt som sådan et sted som en psykiatrisk afdeling er helt anderledes end resten af samfundet. Der er så mærkeligt, og alligevel så logisk. Så rodet og alligevel så enkelt.
Hmm. Skal derhen igen på søndag.

Nu tror jeg at jeg vil kravle op i dynerne, spise riskiks og se film og nyde at jeg alligevel ikke behøver, rent fysisk, at dele min rodebutik med nogen andre, sige når jeg går på udgang, eller angive min adresse som "Afdeling 7, værelse 14".

// Over and out

søndag den 21. august 2011

en ting til..

jeg bliver hidsig over:

- folk der ikke har styr på nutids-r. Så tag dog en dag i 4.b på den lokale kommuneskole og få styr på det!

Jeg opridser den lige her, som service:

Hvis jeg gør noget aktivt i en sætning, så er udsagnsleddet med r. Eksempel:
Jeg kører i bilen.

Hvis det er inaktivt, så er det uden r. Eksempel:

At køre  i bil.

En huskeregel:
Hvis du er i tvivl, så sæt ordet "spise" i stedet for udsagnsleddet, og se hvad der lyder rigtigt.

Jeg spise i bilen.
Jeg spiser i bilen - Altså skal det være "kører".
Du kan med fordel også bruge: Danse eller cykle.

Så er den vist på plads.


// Over and out - fra flueknepperen når det gælder grammatik.

Fint besøg..

.. fra selveste Bitterfissen. Jeg er beæret. Men læs endelig med, hvis jeg kan kapere at være lidt mere underholdende og mindre intetsigende end resten af "Blogstilstanden" - Er der nogen der gider mig forklare det ord på et tidspunkt?
Anyhow er mit sidevisningstal gået i vejret efter jeg blev nævnt derovre, hos frk. B, og jeg fik oveni købet svar på det spørgsmål jeg spurgte om i et tidligere indlæg. Win win. Bortset fra, at jeg nu har jublende præstationsangst for at skrive noget som helst. Uha uha. Mit liv er jo bare en stor rodebutik (surprise, surprise). Nå, men fik svar fra hende frk. himmelgrå der, og jeg synes altså hun er underholdende. Især fordi jeg tænker at hun må være totalt killer i krisesituationer. Der bare sabler alle kommentarer på bloggen ned, flår samfundsdebatter i små bitte bidder, og oveni købet sikkert er et sandt beast i ulvetimen nede i netto. Man må sgu være en hård negl når man har trods-alderbarn og tvillinger. Jesus Kristus.

Jeg vil nyde at jeg, trods alt, kun er hidsig når jeg:
- taber i spil (mest de der paratviden-spil. Ludo er jo rent held. Men bliver bitter alligevel)
- finder ud af at der er udsolgt af pære/banan yoghurten i Rema (Og ja, det skal være yoggi. Cheasy my ass)
- Har spist i sengen og opdager konsekvensen.

Og sikkert også en masse andre ting. Men lige nu er jeg egentlig bare glad i låget.

// Over and out

lørdag den 20. august 2011

Det var en lørdag aften..

.. Jeg sad og spiste slik. For det er lige det jeg gør. Jeg var hurtig i vendingen, og racede ned på tanken fem minutter før lukketid, og fik raget en rittersport til mig. Som jeg så sidder og guffer nu, mens sukker-suset breder sig i kroppen.
I øvrigt fik jeg lige et teenage-flashback dernede på den lokale Q-otte. En ung fyr og hans pige stod og fumlede ved deres cykler og hviske-tiskede. Og pludselig blev det meget tydeligt, at de stod og diskuterede hvem der skulle tage the walk of shame gennem den ret så fyldte tank, og købe de kondomer. Det blev overraskende nok pigen. Og det fede er, at jeg mødte hende i døråbningen, hvorefter hun vendte rundt igen og lige, endnu en gang, måtte ned og pille ved cykelkurven inden hun igen begav sig mod døren. Nååårh. Det er der man næsten får lyst til at gå hen og tilbyde at købe dem for dem. Og i øvrigt fortælle at de er på tilbud nede i Rema. Til en anden gang.

Nå, nu vil jeg vende tilbage til min rittersport, film på kanal 5 (harry potter - wuhuuu! Ninja - tænkte på dig da jeg opdagede at den var i fjerneren; er I nået til 4'eren endnu? Ellers har I chancen nu), og nyde at det har været en usædvanligt dejlig dag idag, målt i solskinsstråler.

// Over and out - nu med halv rittersport, hapset, lige ned i løgneren, og som skriger på anden halvdel dernede fra dybet. God lørdag, alle jer som ikke skal tidligt op imorgen og på arbejde. Og også til jer andre, selvfølgelig.

Der var engang...

.. En ung frøken, som var en stor rodebutik. Hun arbejdede i en bank i sin fritid, og knoklede for at blive dygtig til sit job. Da hun havde arbejdet der i et halvt år, startede en gruppe nye medarbejdere, i hendes afdeling. Hun lagde særligt mærke til én af dem. Han var høj, smilende, og mystisk. Det første stykke tid vidste hun ikke engang hvad han hed, for hun turde ikke spørge. Men han var så speciel at hun en dag mandede sig op til at smile til ham henover skrivebordene. Det var tilfældigvis en fredag, og der skulle være fest i banken. Han kom hen til hende og spurgte om hendes navn, og fortalte sit. Frøkenen synes han var meget tiltrækkende på den mystiske måde, for han var meget langt fra, hvad hun ellers blev tiltrukket af, men der var bare noget særligt. Og hun kunne ikke andet end tro, at han syntes det samme, da han efter 10 minutters snak om løst, fast og sult og nød i Afrika (ja det talte de faktisk om, den allerførste gang de mødtes - underligt) sagde til hende: "Du skal føde mine børn", smilede og bød hende op til dans. Det har siden været en intern joke mellem de to. Aftenen gik, og de sværmede om hinanden som legesyge sommerfugle, men de gik ikke hjem sammen, for ham her var en gentleman.
Nu hilste de pludselig hver gang de var på arbejde, snakkede, og skrev mails og små sedler til hinanden, til den dag han inviterede hende på en kop kaffe på en post-it. Hun sagde ja (med forbehold, hun havde jo en kæreste, den lille frøken), men de nød hinandens selskab, og klikkede igen, præcis som første gang de mødtes. Kaffen blev dog aldrig til noget, det blev til en flaske vin i stedet, men det gjorde det ikke dårligere.
Tiden gik, og det blev vinter, og på dette tidspunkt kunne frøkenen godt mærke en lille rumlen i sin mave, men vidste ikke hvad hun skulle gøre ved det, i forhold til sin kæreste. Dét forhold gik dog ikke ret godt, og de to flyttede fra hinanden, efter to år.

Så blev det forår, og alt blev grønt, og gennem hele vinteren havde frøkenen holdt kontakten med ham den mystiske, og var blevet ret glad for ham. Desværre rejste han så, da det blev juli, uden at frøkenen rigtig fik sagt det til ham.

Det var historien om hvordan rodebutikken mødte NZ.

Desuden har NZ faktisk været med i Woman engang, og det var derfor han virkede bekendt, første gang hun så ham.

Og nu sidder frk. rodebutik så her, og ved ikke rigtig hvad hun skal gøre med følelserne for NZ, og den seksuelle tiltrækning til S, og savnet til X. En rigtig rodebutik.

Hun holder dog humøret højt; det skal jo nok gå alt sammen.

// Over and out - nu med mødet med NZ i frisk erindring

fredag den 19. august 2011

Hvad jeg har lavet på arbejdet idag...

... er dette:

Liste over ting der må være fede ved at være:

  • Pensionist - Så en dame ude på gaden i penionist-alderen, æske fuld. Kl. 10:08. Det må da være fedt, bare at kunne skide hul i det hele og drikke til flasken er tom, og være mega ligeglad, for der er ikke noget man skal nå. Uanset tidspunkt.
  • Dronning - Tænk bare at kunne sidde der inde på residenset og glo på gardere og japanske turister, eller gå en tur i garderoben og prøve kæmpe silkekjoler og diademer. Hvis man vil. (Ja, jeg har en forstyrret, børnehaveagtig forestilling om, at det er det dronningen laver. Når hun ikke besøger folk i andre lande. Please don't break the illusion)
  • Læge - at kunne råbe "Hell yeah!" når der er en der skriger: "Er der en læge til stede?!" og blive dagens kvinde i skysovs, fordi man bare kan redde liv, with the bare hands, du! (og nogle plastikdimser og den der "CLEAR!!"-ting de bruger i Greys Anatomy hele tiden.)Noget andet er at det sikkert kun sker i film.
  • Apotekerdame - så kan man rigtig snage i de ting folk køber og vide hvor klamme de er når de kommer ind for at købe rectal-creme eller vortefjerner.
Ting der nok er knap så fede ved selvsamme:

  • Pensionist - Alle ens venner er døde eller dør lige om lidt. Ja så kan jeg da godt forstå at de har brug for en gammel dansk for at holde den gående.
  • Dronning - Alle forventer bare alt muligt af én. Og så skal man være pæn hvert år på nytårsaften og holde tale, mens man egentlig helst vil hoppe i de fine rokoko-møbler, have en sjov hat på (evt. låne en af gardernes) og puste serpintiner ud over det hele.
  • Læge - ja jeg nævner i flæng: Rektal-undersøgelser, urinprøver, bylder, vorter, kønssygdomme, betændelse, ligtorne etc. Godt det ikke er mig. Jeg har nok i egne problemer. 
  • Apotekerdame - Det er kun klamme, syge mennesker der kommer på apoteket. Og dem skal man se på en hel dag, hver dag?? 
Meget konstruktiv dag jeg har haft, kan I nok høre. 

Udover det så undrer jeg mig over følgende:
  • Kan muslimske kvinder også have dårlige hårdage? Eller hedder det dårlige tørklæde-dage?
  • Hvorfor TV2 så stædigt holder fast i TV2 news. 'Amen altså. Let's face it. Danmark har bare ikke nok nyheder til at det kan sendes 24/7. Helt ærligt. Nyhed, dags dato: "Sådan får du en gratis tørretumbler"?? Stop så.
  • Hvorfor de ikke gjorde elskovsscenen mellem Evelyn og Danny MEGET længere i Pearl Harbor. Vi (jeg - og sikkert også andre, så jeg tager jer med i faldet, om I vil stå ved det eller ej!) bliver jo nødt til at stoppe og spole tilbage. Flere gange. Host.
// Over and out - nu med en masse ting at tænke over. (SOM OM der ikke var det i forvejen. Tssk. Der er trængsel i mit hoved.)

torsdag den 18. august 2011

Lidt for hurtig..

.. i vendingen, da jeg skrev at S var dum. Han har lige skrevet at han synes det var godt at se mig igen. (nååårh.) Han er okay.

// Over and out - nu med smil på læben

Hvornår lærer jeg..

.. at forstå det der Mand? Det der andet køn, som ikke er kvinder, som aldrig er til at forstå, som skjuler alting i stedet for bare at lægge kortene på bordet, dem der, der smiler til én og man så går hele dagen, og tænker over hvad dét smil betød. Om det overhovedet var et smil til mig, om det overhovedet var et smil, om han hader én.
Nå, som I kan høre så er det (surprise, surprise) hvad jeg tænker. Jeg overlevede mødet med S. Jeg hilste ikke på ham. Lokalet var fyldt med mennesker og han kom lidt for sent og det ville bare være mærkeligt. Jeg sneg mig til at kigge på ham i ny og næ, og alt derimellem kunne jeg bare mærke hans øjne på mig. Det var faktisk ret ubehageligt. Sådan bare. Stirren. Og så smilede han. Én gang. Jeg ved som sagt ikke om han bare smilte af noget andet og så bare kom til at kigge på mig i et splitsekund eller hvad. Og jeg blev jo mega pinlig og slog øjenene ned og turde ikke kigge op. Og gik alt for hurtigt da informationsmødet var slut. Øv. Jeg overvejer at skrive. Skal jeg skrive? Jeg er stærkt inspireret af indlægget ovre hos Ninjaen (jaja, Akward, men du er altså Miss Cool Ninja i mine øjne!), hvor hun bare tog kampen op og tog over til ham. Ikke at jeg vil overraske S på hans dørtrin. DET ville være underligt. Nej nej, jeg ville bare skrive. Som Ninja også skriver, det må da give lidt på sød-pige-kontoen right?
Hmm. Måske gør jeg det. Senere.

Udover det skete der lige det skønneste for omkring 22 minutter siden. Jeg havde ringet til min lillebror og lagt en sur besked på hans svarer fordi han ikke tog den, og da han ringede tilbage, var jeg bare sur. Og så tikkede der lige en besked ind: "Hej Mulle du kan altid ringe til mig hvis der er noget du vil snakke om. Altid. Knus Basse". Åååårh. Mit hjerte smeltede lige der. Så kan alt andet altså være lige meget, og S og NZ kan i dette øjeblik godt skide mig et stykke. Og drengen er kun 15 år og hjerneskadet. Det er altså bare dejligt at vide at der rent faktisk er en der elsker en, er indenfor landets grænser, og synes at det er okay at man er urimelig og sur og dum og alligevel er der. Altid. Suk suk.

Nu vil jeg smutte ud i køkkenet og se om det der jeg puttede i ovnen for 20 minutter siden er blevet til mad.

// Over and out - nu med totalt meget søsterkærlighed til sin lillebror, oveni al forvirringen over S, som jeg faktisk synes er lidt dum lige nu. Jeg ved ikke hvorfor.

onsdag den 17. august 2011

Så'eh det onsdag..

.. Den replik vil jeg for evigt huske. Den er fra "kærlighed ved første hik", hvor Viktor ved at Anja har lovet at gå i seng med Peter om onsdagen. Og den skæbnesvangre dag kommer, og Torkil siger: "såååeeh det onsdag". Hvor underligt er det ikke lige at kunne det i hovedet??
Nå, men det passer i hvert fald idag.
Og idag skal jeg til kombineret fødselsdag og afskedsfest hos min veninde som (også!!) skal et halvt år til udlandet. Sig mig, er det den nye sort eller hvad? STOP DET, blev der sagt!
Nå, men har vendt lommeuld og sparebøsser og skrabet lidt sammen til noget jeg kan være bekendt at give hende. Er så broke. Men jeg har da lavet en gave. Som er en lille kuffert med "survival"-stuff til hendes ophold.

Ikke engang kan jeg lave en gave, uden at den også ligner en rodebutik. Hah. Men så ved hun da at den er fra mig.

Er desuden helt høj ovenpå min arbejdsdag idag- jeg fik lov at tage ud på en ny sag og skrive beskrivelsen af den, helt alene! Hvor fedt er det ikke lige?! (okay, I kan måske ikke se det fede i det, men det handler om tillid og ansvar og det er pisse fedt. Især når jeg slet ikk fortjener det, fordi jeg sad på face i to minutter og holdt 35 minutters pause i stedet for 30. I know, jeg er total revolutionær.) Anyways, så var det bare så sejt at få lov til. Imorgen skal det lige godkendes af mægleren og så kommer den på nettet! Seeejt.

Jeg vil hoppe op på min havelåge af en cykel (åh ja, lige siden jeg så den fedeste cykel oppe ved biblioteket igår, har jeg hadet min gamle dumme cykel), og smutte ind til fødselsdag. 

// Over and out - nu på vej mod fødselsdagsmuffins, kakao og hygge.

tirsdag den 16. august 2011

Kvinde, kend din...

.. Debatside. Jeg vil lige give en varm anbefaling til debatsiden på woman.dk. Her er der debatter om alt, og er både oplysende, hyggelig og underholdende. Og hvis du læser med, kære Ninja (det er blevet dit kælenavn i mit hoved) så får du også lige en applaus gennem min blog. For DET var sku sjovt. Jeg vil ikke dele historien her, not mine to share, men det var fanme skægt, og reddede simpelthen min dag. Og det var jeg simpelthen gået glip af, hvis jeg ikke havde nosset mig sammen til lige at oprette en profil på woman. Jeg var gået glip af at der findes flere af min slags, der roder rundt i det, og burde have en guide til livet - og ja, der mener jeg også trin-guides til selv de helt små ting - som at lappe en cykel og opføre sig normalt overfor mænd, UDEN at der er tis, fulde-beskeder eller andre fuldstændigt ude-i-hampen-episoder involveret.

Nok om det.
Jeg havde første dag i mægleren igår. Gik udmærket. Havde pudset og poleret mig selv til lejligheden, nu hvor jeg for alvor skal ud og lege voksen i et halvt år, og rent faktisk give udtryk for at jeg har lært noget i skolen. Puha. Men det gik som sagt fint. Fået eget skrivebord. Med tilhørende computer. Og internet til at surfe facebook/blogger/woman/eb/trendsales/ebay på. Har tjekket. Fungerer fint. Desuden lavede jeg ikke så meget, første dag er jo mest bare en observationsdag. Oprettede dog selv en sag. Er ret stolt. Ikke fordi jeg skulle tale med sælger eller noget. For hun er død. Så der var ikke så meget chit-chat. Men så kan hun heller ikke brokke sig. Det er en win.

Og så har jeg søndagsfri idag. Jeg gruer lidt for det der søndagsarbejde. Men hvis det er mægler jeg vil, så skal jeg jo vænne mig til tanken. Hmm. Giver det en chance.

Update på S: Fik aldrig skrevet til ham. Han skrev til mig. Hæhæ. Han skrev søndag, og ønskede mig held og lykke. Og jeg ønskede self tilbage. Tror jeg skriver til ham i eftermiddag. Jeg bliver nødt til at arbejde lidt på at få den der akavede stemning reduceret efter besked-episoden - skal for helvede se manden på torsdag til informationsmøde om vores praktik-opgave.
Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Jeg kan se mig selv blive ildrød i hovedet bare ved at se ham. Uuh. Og ikke kun pga dén besked. Også fordi vi har haft telefon-sex. Altså hvor mærkeligt er det ikke også? Havde virkelig ikke set det komme, han er jo en ven, for filan! Nogle gange tror jeg virkelig at mit køn tænker på samme måde som en mands, og bare skal i seng med alt der kan gå på to ben. Inkl. ven fra studiet. Åh Gud.

Hjælp- Nå , men der er tre dage til at stable illusion på benene, om at jeg er helt i kontakt med mig selv, at jeg ikke anser den slags episoder som pinlige, og i øvrigt bare ser pisse godt ud, på den der naturlige Mary-agtige måde. Someone, ræk mig lige rystepudseren og lad mig komme igang.

//Over and out

søndag den 14. august 2011

I am strong. I am invincible..

I AM WOMAN!
Ja, her kommer ugens feministiske indlæg. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre, så jeg vinde selvtillid og erkendelse af mig selv gennem sangen af Helen Reddy.
Jeg er ved at få flip af NZ. Jeg ved ikke hvad fanden han vil! Det er ALTID mig der skriver/ kontakter først, og jeg ved virkelig ikke hvor jeg har ham. Jeg har virkelig prøvet at begrænse mine desperate beskeder og råb om opmærksomhed, men det er sgu svært. Ja ja, han skriver da at han savner mig, men hvad betyder det? Jeg kan ikke finde ud af om det er fordi han er den der type der er bange for at vise hvad han føler, eller om han simply ikke føler de ting som jeg gør. Og det magter jeg bare ikke. Det er too much heart ache på een gang. Hvis han så bare ville sige noget der gjorde mig lidt mere sikker på hvor jeg har ham! Jeg har overvejet selv at kaste kortene på bordet. Men egentlig så tror jeg udmærket godt han kender dem, og at blive direkte afvist ville være ti gange værre end den indirekte måde. Jeg går ud fra jeg bare må blive i pinen indtil han tager sig sammen og viser hvad fanden han vil.
Det piner mig bare. Det piner mig at der ikke ligger en lille besked fra ham i min indbakke. Det piner mig at jeg ikke ved om han skriver det samme til Leh ( Mine damer og herrer, lad mig introducere jer til min største konkurrent: Leh. Hun er hans "ven", men jeg kan ikke finde ud af om de har knaldet. Jeg tror det. Men han vil ikke indrømme det. Jeg har dog ikke spurgt direkte. Men alligevel. Jeg mødte hende til hans farvel-fest for en måned siden. Hun kunne knap nok sige hej, og sagde ikke et ord til mig hele aftenen. Har stalket hende på face. Synes hun ser så frygtindgydende ud. Hun er jo en pæn pige. Og studerer noget kunst-halløj. Og tegner vildt godt. Og her kommer jeg, ung og naiv, og kan kun tegne tændstiksmænd), og ja, jeg er jaloux. Jeg tænker meget på det, faktisk. Øv.
Nå, men det var så den ene mand i mit liv, lad os rykke videre til den næste.
S er vist kommet hjem fra ferie. Og jeg går og overvejer at smide ham en sms. Meeen jeg ved ikke om jeg:
a) skal gøre det idag: "Hey, kommet godt hjem fra ferie? :)"
b) skal gøre det imorgen formiddag: "Hey, held og lykke med første praktikdag, idag :)"
c) skal gøre det imorgen aften: "Hey, hvordan var din første praktikdag? :)"

Ih. Hvor lyder jeg rodet. Og overfladisk. Hvordan kan jeg have lyst til S når jeg tilsyneladende er skudt i NZ? OG stadig savner X? Altså, what the f**k?


Det bekræfter bare at jeg lever op til mit blog-navn.
Måske er det bare fordi jeg er så super trængende? Men hvis man er forelsket, har man så lyst til at gøre det med nogen anden? Også selvom de er 15.000 km væk og det fysisk dermed ikke er muligt?
Min veninde har anbefalet en dildo. Har én. Men det begynder at blive trivielt. Måske man skulle anskaffe sig en rabbit? Altså, dildoen, ikke dyret, for Guds skyld.
Anyways. Jeg finder nok ud af det. Det løser sig nok. Håber jeg.

//Over and out - Fra RODEBUTIKKEN

lørdag den 13. august 2011

It's gettin' complicated..

Oh yeah. Jeg var til fest med banken igår (hvor jeg bruger utroligt meget af min "fritid" - banken er mit andet hjem) - og til disse fester bliver man altid.. oplyst. Om visse ting.
Lad mig forklare- også for min egen skyld.
Jeg er ansat i hovedsædet i banken, hvor der er ca. 100 studentermedhjælpere ansat i samme afdeling, i samme funktion. Og med et så ungt miljø, er fester nærmest en del af jobbet. Fester arrangeret af banken (det er de gode til - altid med fri bar - jeg er stadig ikke gammel nok til at styre det), fester arrangeret af os selv, og fester der bare spontant opstår efter arbejde. Og folk hygger sig til de fester. Meget. Og det er derfor at vi har fået ry for at være et horehus. Klædt i slips og high heels.

Caro har været sammen med Mikkel. Og Andreas. Som kan lide Tine. Som har været sammen med the inturn. Og rådgiveren fra Salg. Som har været sammen med Julie. Og Nanna. Og som har en lille diller.
A.J. har været sammen med Filip. Og Nadja har været sammen med Olsen. Og Jimse. Og Bonde. Dog ikke på samme tid. Rikke har været sammen med Joachim. De er nu kærester. Men kan ikke sige noget, for det er ikke tilladt at have seksuel kontakt (!?!!) eller forhold med en kollega.
Apropos, så har Chris været sammen med Jønsson. Uden at vide at han også har været sammen med Helena. Som har været vidne til at Kamilla har været sammen med Chefen (yes, that's right). Som igen har været sammen med chefen for rådgivergruppen i p-kælderen til julefrokosten. Og det ved vi kun, fordi Heidi var dernede for at være sammen med Anders fra Drift. Hvis kollega, Martin har været sammen med Maria, som han blev kærester med og igen gik fra, så der nu er meget akavet stemning.
Puha. Og nu til den seneste tilføjelse, som er at Caroline nu har fået at vide at Jønsson igen har været ude med snablen internt, og ydermere er blevet kærester med emnet. Men vi ved ikke andet end at det er en iblandt os. Jeg venter spændt..

Fin fest iøvrigt.

//Over and out - fra hende der:
a) glæder sig over at arbejde i en så stor og konservativ virksomhed, og stadig vide at indenfor murene er der oprør og brud på alle tænkelige rammer for, hvordan man bør opføre sig blandt sine kolleger.
b) glæder sig helt vildt til koncernfesten i september - 3000 mennesker (inkl. alle ovenstående og undertegnede) til fri bar og fri leg. Uhhh...
c) glæder sig helt vildt til praktikstart i mægleren på mandag.

Glædelse over det hele.

onsdag den 10. august 2011

En tanke til Gry.. Og så bare en fresh update fra rodebutikken.

Jep, Gry (aka Grys nonsens) hvis du læser med, så er den her altså til dig. Jeg ærger mig lidt over ikke at kunne kommentere på dine indlæg. Jeg har lyst til, og brug for lige at give dig en krammer. For ham der (Ja, nu har jeg læst hele din blog, og har dannet mig et billede af en jubel-idiot - ret mig hvis jeg tager fejl) fylder da godt nok meget, selvom Sebastian er lige foran næsen på dig. Og tro mig, jeg dømmer dig bestemt ikke, jeg har været i samme situation, men ser du, fordi jeg kun tænkte på fortiden og hvad jeg muligvis var gået glip af, så mistede jeg det jeg have lige foran mig. Så pas på med det - jeg synes det er en god måde at gøre det på, hvis det hjælper dig med at give slip ved at blogge om tankerne. Men alligevel. Pas på det ikke overtager dig. :) Kærlig hilsen, Rodebutikken.

Nå, det var det. Velkommen tilbage i rodebutikken, hvor der såmænd ikke er sket så meget. Jeg pønser på at sende NZ en pakke med lidt hygge-ting fra DK, siden han på vores seneste skype-date ( ja, jeg lægger ret meget i at han gider skype 2 timer med mig, og kalder det en date) fortalte at han havde hjemve. Stakkels mand. Skal du have noget trøstesex og en ny kæreste? Kan desværre ikke pakke mig selv ned, men kan jo pakke lidt af vores minder samt list andet sjov. Så det er blevet et projekt.
Udover det, så går jeg og keder mig lidt, på mine sidste feriedage inden jeg starter i praktik. S er stadig på ferie, så der er intet sweet talkin' til mig. Og mine to bedste veninder er ude og rejse. Tsssk. Og så er alle andre tilsyneladende på Skanderborg festival. Så jeg må bare nyde mit eget selskab. Det er også okay, I'm a blast. Jeg tror jeg vil springe op på cyklen og køre ud i det blå. Hvis det ikke blæser for meget.. Og når jeg har været i bad... Og ringet til telia. Og min chef. Og støvsuget. Og lavet orden i mit skrivebord.
Okay, måske bliver det til en aften-cykeltur.

//Over and out - nu med deprimerende oplysning om, hvor meget der er at lave af kedelige ting på ens fridag.

søndag den 7. august 2011

Bliver man bare lige pludselig...

.. homo? Ja undskyld, og jeg vil ikke støde nogen. Men altså. Vi er en gruppe af 6 unge i min familie som snakker meget sammen og bruger meget tid sammen. Vi er mig (21), min lillesøster og min lillebror (begge 15), vores to kusiner (17 og 16), og min fætter (21). Og jaah, vi sladrer. Meget. Og så var det at jeg snakkede med min ene kusine - som er min papkusine, fordi vi i min familie er ekstremt gode til at blive gift flere gange og dermed hente endnu flere freaks ind i klanen. Nå, men hende snakkede jeg med om vores fætter. Og de to har knaldet. I know. Det er klamt og mærkeligt, og selvom de ved blodsbånd ikke er relateret, så har de stadig været i samme familie i 5 år. Og det har stået på i omkring 4 af dem. Hele "unge"-gruppen ved det, men ingen af "de voksne" ved noget. Og de har begge to en kæreste.
Anyways, så snakker jeg med hende idag, og så slynger hun ud at hun har hørt fra hans x-kæreste at han har været sammen med flere drenge, og hun ærlig talt bare venter på at han springer ud. Altså, øh, undskyld? Pause and rewind, tak. Min fætter, der dusker min kusine, som har en (pige)kæreste er muligvis gay? Eh. Men jo, han har været sammen med flere drenge, and seems to like it. Så fik jeg så også lige en info jeg godt kunne have været for uden, for som hun siger: "Ja, men altså, han er Giver. Så er det jo stadig sådan meget mandigt og straight". Øh mandigt, det vil jeg ikke kommentere på, men straight er det sku ikke. Aller højest Bi. Og hvad skal jeg dog nu gøre med alle de oplysninger?? Nu vil jeg jo fra nu af gå og lede efter små tegn der "fælder" ham. Ikke fordi han ikke må være bi/gay. Hellere end gerne for mig. Men havde bare virkelig ikke set det komme. Kan man virkelig godt bare sådan skifte? Kender ingen der er mere pigeglad (udadtil) end ham, men som jeg snakkede med kusine om, så kan det være for simpelthen at skjule sit virkelige jeg, fordi han synes det er pinligt eller voldsomt at skulle vise. I dont know. Så nu har jeg det til at ligge i "Family affairs"-skuffen i baghovedet og fylde. Men rart lige at få det ud her. Pyha.

Nå,
//Over and out - nu med potentiel kvindeelskende bøsse-fætter.

My home is my castle

Sofaen er ankommet. Og den er skidefed. Er positivt overrasket. I får lige et billede:


Ting jeg ellers har tænkt over idag:
- Hvorfor Bitterfissen Bethany er så sur? (Jeg er dog fascineret af hende, læser hendes blog og prøver at forstå hvordan man kan holde ud at være så sur hele tiden)

- Om jeg egentlig har fattet det der kærlighed?

- Om banken mon opdager hvis jeg køber sushi om lidt og dermed går i overtræk?

- Hvad der egentlig ligger til grund for hungersnøden i Afrika og hvordan vi mon kan stoppe det når vi alle sidder og er så mega ego (undertegnede inklusiv - indrømmer gerne at jeg ikke føler mig rig nok til at donere) og ikke bliver ramt nok i skyldfølelsen og empatien ved at se billeder af små sultne børn, at vi gider gøre noget. Nej nej jeg ved godt at man som privatperson ikke som sådan kan gøre noget, men synes så samtidig også at FN kan sammenlignes med en helt almindelig forstadsbørnehave hvor sandkassen er blevet en krigszone. De store børn sidder i den ene ende og har alle de flotte og seje sandting, inkl. sandmøllen som alle vil lege med, mens de små børn sidder i den anden ende, kun med de ødelagte eller grimme sandting, og bliver truet til tilfredshed af de mellemstore børn der er ude i en krise over ikke at måtte være med i de store børns leg, og derfor prøver at få tilstrækkelig magt til at blive taget alvorligt. Og de store børn kan godt se at det er synd for de små, men de tør ikke gøre noget, for de vil helst ikke miste noget af deres seje legetøj, og da de endelig bestemmer sig for at gi' lidt, kan de ikke blive enige om hvad, hvor meget eller hvordan. Ja, sorry for metaforen, men så forstår jeg det bare meget bedre, og jo mere latterligt er det.

Og mere er der sådan set ikke at sige til det.

S er på ferie så der er stille på den front. Og NZ er stadig i NZ, og er netop blevet tagget på et billede på face hvor han danser tæt med en pige. Nå. Hmm.. Har stalket hende. Hun er grim. Og fra Australien. Hæ hæ. Så er chancerne minimale for at de bliver til noget. Men derfor kan de jo stadig godt knalde.. På den anden side så pønser jeg jo også på at knalde S. Så står den vel lige..

Anyways, så er der ikke sket så meget i Husum - Jeg har kæmpet en indædt kamp med en abnormt stor edderkop i mit linnedskab. Indtil videre har den vundet. Men krigen er ikke slut endnu! Nu har jeg lukket den inde. Så kan den sidde derinde og tænke over hvad den har gjort, og overveje om den ikke bare skal lægge sig på ryggen nu og spare os begge for besværet med støvsugeren. Havde den ellers på kornet tidligere på dagen, men så kom den lige tæt nok på, og jeg fløj i et ninjaspring gennem gangen for at undvige. Derefter har den ikke vist sig.. Dumme den. Jeg tager kampen op imorgen.

Hav det skønt, jeg vil smutte ud og udfolde mine kulinariske talenter i køkkenet (og hvis det går galt, så bestiller jeg sushi. Hvad er en kassekredit ellers til for?)

//Over and out - nu med sofa

fredag den 5. august 2011

Frk. Rodebutik for the win!

Dagens optur:
Muhahahaha! S gav sig! Og skrev. hehehehe. Han kan nok ikke undvære "this sugar spice" som man siger. HA! Jeg blev ærlig talt en smule overrasket. Troede at jeg ligesom havde gravet min egen grav i dén henseende og var allerede indstillet på for evigt at skulle krybe langs væggene på skolen. Meeen det gik jo. Så jeg er faktisk jævnt tilfreds. På dét punkt.

Dagens nedtur(e):
- Jeg blev kaldt "lille sæk" af en kunde på arbejdet. Hmm. Og selvom man ikke skal tage den slags personligt, og skal opføre sig professionelt og bla bla blaaah, så havde jeg virkelig lyst til at brøle ned i røret, at han var en sørgelig sørgelig mand, med ølvom og rod i økonomien og han i det hele taget bare godt kunne stikke sit hoved op i egen røv.
- Det regnede hele vejen hjem. Hurra. 12 km på cykel i regnvejr er altid bare ufedt.
- Min sovesofa som jeg impulskøbte i IDE-møbler i søndags, er stadig ikke kommet. Og så tænker du sikkert: Hvordan kan man dog impulskøbe en sovesofa til 4000 kr.? Jo det skal jeg sige dig. Man er som mig, ude i hvad der svarer til en kold tyrker på sex-området (har jo selvsagt ikke fået noget siden bruddet med X), og man går i bolighus for at købe flere lysestager, puder og duftsæber, og finder i senge/ungdomsmøbler-afdelingen en utrolig sød ung ekspedient, som man under fnis og plirren med øjene som et andet dådyr, bilder ind at man også liiiiige stod og manglede en sovesofa. So, here we are. Okay, indrømmet, jeg havde OVERVEJET at finde noget andet at sove i, men havde dog ikke regnet med dette udfald. Well, what do you know. Så sovesofa på levering på vej til Husum.
Men for lige at vende tilbage til det nedern ved det, så er den endnu ikke kommet, selvom jeg blev lovet at den ville komme onsdag. Og så skal den altså også komme onsdag! Det er jo charmen ved impulskøb. Man skal ikke have chancen for at gå og fortryde det! Jeg tror jeg vil luske ned i IDE-møbler imorgen og "spørge til min levering", og muuuuuligvis lige kigge forbi senge/ungdomsmøbler-afdelingen. Måske spørge efter Mads. (jep, navnet står på fakturaen. hæhæ. Inkl. Efternavn. Måske man liiiige skulle slå et smut om facebook?)

Anywaays, så vil jeg lægge mig til rette i min nuværende seng, sætte venner på, og nyde at jeg bare er mig, at natten er lang, græsset er grønt, himlen er blå (over skyerne i hvert fald) og alt bare er dejligt i Husums egen rodebutik.

//Over and out  - nu med genvunden magt over potentielt rebound-fuck (S) og lige straks indehaver af årets indtil videre største impulskøb, målt i volumen (i pris overgås den af macbook'en. Og London-turen med to veninder i foråret, hvis man tæller lommepengene med)

tirsdag den 2. august 2011

Update - eller mangel på samme.

.. For S har ikke skrevet. Jeg er forkastet. Det er SÅ typisk mig. Elefanten i tylskørt der bare vader ind i helt normale og polerede liv, og smadrer det hele med mine store klumpfødder. Nå, meeen det går nok. Jeg dør vel ikke.. Eller gør jeg? Jeg dør sikkert af skam den dag jeg er tvunget til at se ham igen. Røv. Med røv på.

Anyways, så lagde jeg et indlæg ind på woman.dk igår. Om denne blog. Og fik rigtig mange søde svar tilbage (Thank U!) men fik også et svar der gjorde mig lidt tænksom. En pige udtrykte meget klart sin negativitet omkring min blog, og hvor ligeglad hun var. Og så tænker jeg over de 2 grunde til hun skriver sådan.
Enten er det fordi hun selv har trang til at hævde sig, men distancerer sig fra blogformen fordi hun har dårlig selvtillid og kun føler at hun kan vinde hvis hun spreder negativitet og støder folk fra sig.
Eller også kan hun ikke bære at jeg har trang til at hævde mig. For ja, det har jeg. Jeg har lyst til og brug for at plabre derudaf herinde, og har det faktisk helt okay med det. Jeg tvinger ingen til at læse med, og jeg synes at det er fedt at man har mulighed for og tilladelse til at sige og skrive hvad man har lyst til. Desuden skrev en anden at jeg ikke skrev om livet men om mit liv. Øh jaer? Kan jo for søren ikke skrive om andres. Jeg skriver om livet som jeg ser det, og i mit tilfælde er det en rigtig rodebutik. Bom.

Og jeg fandt til min lettelse også ud af, at der findes andre omvandrende rodebutikker, ude i det danske ganske land. And girls: Unite!
Det er okay at være rodet,
Det er okay at rode,
Og det er okay at stå ved sit rod!

Det var dagens patriotiske indlæg - nu vil jeg lægge mig foran tv'et og se andre folks liv blive udstillet - TV-avisen har for eksempel en førtidspensionist der samler på troldekugler, på programmet. Uuuh. I'm up for a treat.

//Over and out - fra hende der har en blog, står ved den og ELSKER den!

HVORFOR..

Laves der ikke alkohollåse på telefoner?? Det er jo dømt til at gå galt.. Og det gjorde det!
Igår tog jeg et smut forbi en gammel klassekammerat for at hygge og drikke lidt vin. Og det var rigtig hyggeligt, og en flaske vin blev til to, som blev til to flasker vi, 2 øl og en sommersby. Jep, jeg blev fuld. Meget. Igen. Og så er det at the catastophy-moment indtræffer. Rodebutikken vælger selvfølgelig at gribe sin telefon, og skrive til S (ja, dén S), og jeg citerer:
"Jeg har lovet mig selv at jeg ikke måtte tænke på dig eller sex i aften, men har sku sådan lyst til at ornanere til dit billede på face. Sorry. Jeg er fuld".

Tilladelse til bare at grave sig ned nu??
OG for lige at gøre det bedre har jeg i nat i total vildelse fået formuleret en utrolig dum "undskyld" besked. Og en igen her kl. 10.00. Jamen altså. Måske der også skulle en dumheds-lås på? "Bekræft venligst at du ikke er totalt kommunikations-rookie og lallende idiot, før beskeden kan sendes".
Han har selvfølgelig ikke svaret. Jeg frygter for tidspunktet når det sker. Hvis det sker. For vi har ikke talt nærmere sammen siden sidst. Og jeg vil vove at vurdere ovenstående besked måske ikke er den bedste måde at optage kommunikationen på.

Flot, Frøken. Rigtig fint.
Skal aldrig drikke igen. Eller have telefon igen. Med menneskers numre i, jeg rent faktisk godt vil blive ved med at have et forhold til.
Nu vil jeg smutte ned og spise frokost med min veninde og forsøge at holde mig forholdsvis anonym resten af dagen. Så kan der da vel ikke gå mere galt?

//Over and out fra hende der fra nu af slukker telefonen når hun fulder sig (og udmærket godt ved at det ikke kommer til at ske - Tag jer i agt for fulde-beskeder!)